Sommersjov
Tidspunkt
29.06.2020 kl. 09.00 - 01.07.2020 kl. 24.00
Sted
Solrød Idrætscenter / Svømmehal
Beskrivelse
Sommersjov 2020
 
Igen i år tilbyder Solrød Svømmeklub alle børnesvømmere til Sommerarrangement i Solrød Idrætscenter i dagene mandag-onsdag den 29/6, 30/6 og 1/7 fra kl. 9.00 til kl. 17.00
 
Foruden vandlege under vores dygtige træneres opsyn, vil der også være udendørs aktiviteter, og om onsdagen vil der blive arrangeret en spændende heldagsudflugt ligesom tidligere år.
 
Prisen er kr. 795,- pr. person.
 
Da der er begrænset deltagerantal vil børn mellem 6 og 14 år få fortrinsret. Derudover skal børnene selv kunne klæde om. En feriegæst/kammerat er velkommen.
 
Man skal medbringe madpakke, tøj efter vejret hver dag, solcreme og skiftetøj, men ikke mere end børnene selv kan bære. Onsdag skal vi ikke bruge badetøj.
Klubben giver drikkevarer og frugt. Derudover vil det være en fordel, hvis børnenes ting er pakket i en rygsæk.
 
 
Programmet for de enkelte dage
 
Mandag den 29/6
Vi mødes alle i forhallen til svømmehallen. Vi starter med, at dele børnene i enkelte grupper, som  efterfølgende skal lære hinanden lidt at kende.
Dernæst lave vi forskellige aktiviteter - både inde og ude - resten af formiddagen og over middag.
Omkring kl. 14.00 til ca 17.00 er vi i svømmehallen, hvor der igen vil blive leget godt og grundigt igennem.
 
 Tirsdag den 30/6
 
Ligner meget mandagen. Vi har forskellige arrangementer både inde og ude, og hvis vejret er til det, kan det være vi går ned på stranden og laver nogle finde sandslotte.
Omkring kl. 14.00 til ca 17.00 er vi i svømmehallen
 
Onsdag den 1/7 
 
Her går turen atter til vores meget HEMMELIGE sted. Vi bruger oftest de første 2 dage til at fortælle børnene, at vi ikke ved hvor turen går hen. At vi måske skal til en øde ø, hvor vi skal fælde træer og bygge en tømmerflåde, som vi selvfølgelig skal sejle hjem på.
Dagen starter med lidt aktiviteter rundt om Idrætcenteret, hvorefter vi går ned og tager toget til Københavns Hovedbanegård. Her finder vi en forlystelsespark i nærheden, og bolter os her i et par timer. Vi forlader forlystesparken omkring kl. 16.00, hvorefter vi finder et tog tilbage til Solrød Station. Vi forventer at lande på Solrød Station kl. 17.00, hvor afhentningen vil foregå
 
Vi skal ikke bruge badetøj denne dag.
Ændringer de to første dage kan forekomme 
 
Husk: Mødetid kl. 9.00 præcis og vi forventer ikke at være færdig før kl. 17.00
 
I de 3 dage sommersjov varer kan enkelte træner træffes på klubbens telefonnummer 42 42 92 81
 
Sidste tilmeldingsfrist er den 31. maj af hensyn til planlægningen 
(Vores sommersjov plejer dog at være udsolgt meget hurtigt) 
 
 
       Praktisk information om udfyldelsen:
  • Man kan max tilmelde sig selv og en gæst.
  • Ved tilmelding af gæst, bedes alle felterne omkring evt. gæst udfyldes (navn, fødselsdato, evt. sygdomme samt samtykke omkring fotooptagelser)
  • Ved tilmelding af søskende bedes man tilmelde dem enkeltvis.
  • Hvis man gerne vil følges med en person, bedes dette notes i feltet "Kunne godt tænkes at komme i gruppe med" (gæst kommer automatisk i samme gruppe). Begræns det venligst til ikke at være flere personer.
  • Gæster SKAL tilmeldes samtidig med egen tilmelding. De kan ikke tilmeldes efterfølgende.
PS Vi sender ikke nogen børn hjem alene. Hvis barnet/børnene SELV skal gå/cykle hjem, SKAL der gives besked til klubben 
Solrød Svømmeklub